Denne side er reklamefinansieret

Bredbånd – Se dine muligheder her

Internet er en essentiel del af det moderne liv. Det findes overalt og kan opnås på mange måder, men der er også mange mennesker, der ikke ved, hvordan de skal bære sig ad med at anskaffe sig det. Hvis du står i den båd og har brug for hjælp, så søg ikke længere!

På den her side får du en stor guide, der dækker alt det, du har brug for at vide om bredbånd / internet – og mere til! Du får en komplet gennemgang fra A til Å, så du kan få svar på alle dine spørgsmål. Hvordan finder du ud af, hvor hurtigt din internetforbindelse er? Hvordan får du det? Og er der nogen forskel på internet og bredbånd?

Nederst på siden finder du også en FAQ, hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål.

Bredbånd priser

Internet og bredbånd er et stort marked, og derfor er der mange forskellige udbydere – dem kan du læse mere om længere nede. Det betyder også, at der er meget konkurrence, og at du derfor sagtens vil kunne finde priser, der passer dig.

Hvis du bor til leje eller er en del af et lejlighedskompleks, bør du finde ud af, om I bruger en særlig udbyder. Det vil du som regel få at vide, når du først vises rundt, men hvis ikke, så spørg om eventuelle udgifter og krav.

Som du kan se på vores liste, varierer priserne på bredbånd og internet en smule, ligesom indholdet af abonnementet. Det kan være svært at finde ud af, hvilken udbyder der er den bedste for dig. I flere afsnit nedenfor kan du læse mere om, hvordan du vælger, og hvad du skal tænke over, inden du beslutter dig.

Bredbånd sammenligning

Noget af det, du sikkert er på jagt efter, i og med du er havnet på siden her, er en sammenligning af internet og bredbånd. En sammenligner kan give dig en idé om, hvad de forskellige abonnementer indeholder i forhold til deres pris, så du let kan holde dem op ved siden af hinanden.

Prisen er nemlig ikke det eneste, du skal se på, når du skal finde en udbyder. Et billigt abonnement kan sagtens være hurtigt og godt, mens et dyrt er langsomt. Det kan være svært at vide, inden du tilmelder dig, og derfor er det også vigtigt at høre andre ad.

De bedste anmeldelser, du kan få, er fra folk, du kender. Spørg andre, der har samme udbyder, om deres oplevelser, så du også kan få en idé om, hvordan virksomhedens kundeservice fungerer. Det er et aspekt, du vil blive glad for at kende til, hvis noget skulle gå galt.

Sørg også for at læse betingelser og vilkår igennem, inden du underskriver noget, og vær sikker på, du forstår, hvad du får for dine penge. Installation skal helst enten være inkluderet i startprisen, eller også skal du få en nem og forståelig vejledning, der gør det overskueligt at klare opsættelsen på egen hånd.

Hvad er bredbånd?

Det er alt sammen meget godt – men hvad er bredbånd overhovedet?

Bredbånd er et relativt begreb, som kan bruges i forskellige sammenhænge. Det henviser dog generelt set til et signal eller kredsløb indenfor telekommunikation og diverse elektronik, som indeholder eller håndterer et relativt bredt spektrum af forskellige frekvenser.

Kort sagt er bredbånd internet. De to bruges ofte om hinanden, og der er ikke den store forskel i hverdagens tale. Men nogle mennesker bruger ordet bredbånd til at henvise til adsl og COAX-forbindelser, hvorimod internet forstås af den bredere befolkning.

Rent teknisk er begge dele en kringlet størrelse, og der findes flere forskellige former for det hele; bredbånd, mobilt bredbånd, trådløst internet og fibernet. Det er en uhåndgribelig størrelse, men heldigvis er det ikke nødvendigt at forstå det hele, for at kunne anskaffe og bruge det.

Forskel på bredbånd og trådløst internet

Som nævnt i ovenstående afsnit er der ikke nogen grundlæggende forskel på bredbånd og internet, men! I mange tilfælde er trådløst internet mere stabilt end internet, der er forbundet med kabel, som bredbånd ofte er.

Mange TV- og internetudbydere bruger det, der hedder COAX-kabler, for at holde internettet kørende. Det fungerer gennem det antennestik, du får installeret, når du indgår en aftale med udbyderen, hvorfra internettet opnås med adaptere og antennekabler.

I dag er der mange forskellige måder at få internet, og trådløst internet er det, vi ellers normalt kalder WiFi. WiFi står for ”Wireless Fidelity” og bruger hverken antenner eller kabler, og det er dét, der adskiller det fra bredbånd med COAX-kabler.

Trådløst internet er det, du har på din mobil, din tablet og din bærbare computer. WiFi sendes gennem en router, som fordeler signalet videre ud til de forskellige enheder, der så kan logge på. Det er også det, der gør, at du kan komme på nettet i offentlige rum, fx på caféer og biblioteker.

Hvordan finder du det bedste internet?

Det bedste internet er en meget bred pensel, for det bedste internet for din nabo er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Det er også forskelligt alt efter, om du er privat eller erhverv.

Privatpersoner

Som privatperson skal du overveje:

  • Hvor mange mennesker i din husholdning skal kunne komme på nettet?
  • Har du også TV-kanaler, eller bruger du primært streaming?
  • I hvilket område bor du?

Hvis du har en familie, skal du huske at tage i betragtning, at der kommer mere belastning på forbindelsen. Det kan være i forbindelse med streaming, arbejde, fornøjelse, lektier, skolearbejde eller projekter, der skal løses med hjælp fra det store, vide internet.

Nogle udbydere kombinerer TV-pakker og internet, så det slås sammen i prisen, mens andre har streaming med i abonnementet. Det er værd at se på, hvad der passer bedst til din familie eller husholdning, inden du beslutter dig.

Sidst er det også vigtigt at overveje, hvilket område, du bor i. I byer er forbindelsen ofte bedre, medmindre du bor omringet af beton. I landsbyer kan forbindelsen være hurtig nok, hvis der ikke er højspændingsledninger lige i nærheden…

Det er noget, du skal huske at overveje, for det kan spille ind, når du skal beslutte dig for, om bredbånd eller trådløst internet er bedst for dig og din placering.

Erhvervsdrivende

Som erhverv skal du overveje:

  • Hvor mange skal kunne komme på nettet?
  • Er der behov for både en åben (altså offentlig) og lukket (altså privat) forbindelse? (Det er særligt vigtigt for caféer og restauranter, der tilbyder gratis internet til sine gæster)

Hvis du driver en lille, selvstændig forretning, kræver du højst sandsynligt ikke en internetforbindelse, der kan trække det helt store. Du skal kunne komme på din arbejdscomputer, og eventuelle medarbejdere skal kunne have en forbindelse. Kasseapparater og lignende skal også kunne komme på, men som regel bliver dét ikke til det helst store behov.

Er du derimod ejer af et kontor med 15, 20 eller over 30 medarbejdere, er det straks en anden sag…

Som erhverv bør du aldrig have dine elektronisk arbejdsredskaber (altså kasseapparat, computer, osv.) kørende på et åbent netværk. Det gør dig sårbar over for hackere og chikane. Hvis du derfor vil tilbyde dine kunder eller gæster gratis netværk, bør du få to forbindelser – én, der er privat, og et gæstenetværk, som de besøgende kan logge på. På eget ansvar, selvfølgelig. Du kan læse mere om internet til erhverv her

5G internet – mobilt bredbånd

Det er muligt at få 5G-hastigheder som mobilt bredbånd. Det kan anno 2022 give et modem, hvor du kan regne med op til 1.000 Mbit/s.

Forskellen kan godt mærkes, og hvis du døjer med langsomt internet, er det værd at høre din udbyder, om de har en mulighed for opgradering.

Den eneste ulempe ved 5G er, at prisen naturligvis er dyrere end 4G. Hvis 5G ikke kan betale sig for dig, er der derfor ikke nogen grund til at opdatere. Den teknologiske udvikling går stærkt, og mens nye ting bliver sendt ud på markedet, falder prisen på gårsdagens nyheder.

Hvis du er i tvivl om, om du skal opgradere til 5G, så overvej følgende:

  • Er du tilfreds med den generelle hastighed på dit nuværende netværk?
  • Har din udbyder en mulighed for at opgradere til 5G, som kan betale sig?
  • Hvis du alligevel overvejer at skifte udbyder, er der så andre, hvor 5G ikke er en voldsom prisstigning?

De fleste teleselskaber og udbydere har i dag en mulighed for 5G, men det betyder ikke, det er det bedste for dig. Tænk dig grundigt om og opgrader, hvis du føler, det kan betale sig.

5G mobilt bredbånd router

5G mobilt bredbånd / internet kan også komme som en trådløs forbindelse, så det altså kommer gennem en router.

5G er en investering, der koster lidt, og derfor er det vigtigt, du forstår, hvordan du skal bruge routeren. En router, uanset hvilken model eller generation, skal helst stå, så signalet uforstyrret kan komme ud. Signalet vil ikke forstyrre hverken dig eller eventuelle kæledyr, men kan blokeres af fx køkkenskabe eller tykke mure.

Så lad være med at lukke din router inde. Stil den et sted, hvor den ikke generer visuelt, eller find én i et design, du ikke har noget imod at se på. Routeren kan stå på reolen i stuen eller på skrivebordet på hjemmekontoret, så længe den står frit, burde du ikke opleve de store problemer.

Hvis du har en 5G router, men internetforbindelsen alligevel er langsom, er der nogle ting, du bør undersøge:

  1. Er routeren lukket inde i et skab eller bag andre forhindringer?
  2. Står den i et lokale med vægge, der er tykke, af beton, eller som elektriske signaler ikke kan trænge igennem?
  3. Hvor stor er din bolig?

Sidste punkt er det, de fleste glemmer. En router er en enkelt maskine, og den ved ikke, hvor stor din bolig er. Så hvis signalet er dårligt i køkkenet, men routeren står fem rum væk, kan årsagen være, at den simpelthen ikke kan række så langt.

Bredbånd hastighed

Skulle du opleve langsomme forbindelser, selvom du har gjort alt det, du kan, for at få det bedste resultat, bør du tjekke din bredbåndshastighed, inden du kontakter din udbyder.

En hastighedstest fortæller dig, hvor meget internettet kan trække, og hvor hurtigt, det arbejder. Du kan se vores egen hastighedstest lige her, hvor du også nemt kan aflæse skalaen, så resultatet er til at forstå for enhver.

Men hvor hurtigt kører bredbånd normalt?

Hastigheden omtales ofte i Mbit/s, eller Megabits. Fra 0-19 er forbindelsen ikke fantastisk, og det er svært for flere enheder at køre på samme tid. 20 Mbit/s er minimumsanbefalingen fra Forbrugerrådet Tænk, hvis du vil have flere enheder på nettet.

Fra 20 og op til 49 Mbit/s kan du streame, downloade film og serier og spille spil på nettet. Fra 50 til 100 og opefter kan flere i samme husstand nemt spille på nettet og streame uden problemer.

Hvis du har en husholdning på mere end to, og I ofte er på nettet på samme tid, anbefales I at have 100 Mbit/s. Bor du alene, er den størrelse ikke nødvendigt, medmindre du ofte har flere enheder i gang på samme tid.

Internet udbydere på markedet

På det danske marked er der rigtig mange udbydere, landets størrelse taget i betragtning. Det giver dig rig mulighed for at lære mere om den enkelte virksomhed, så du virkelig kan finde den, der passer til dig.

De forskellige Bredbånds udbydere er:

På vores side om internetudbydere kan du lære meget mere om, hvilke firmaer ejes af hvem, og hvilke er tilgængelige i dit område. Det er nemlig ikke alle, der rækker over hele landet, og selvom ét firma passer perfekt til din nabo, kan et andet være bedre til at dække dine behov.

Se ovenstående afsnit ”Hvordan finder du det bedste internet?” og ”Bredbånd hastigheder” for at blive klogere på, hvad du egentlig har brug for. Det kan være svært at finde ud af, men bare rolig: Bredbånd / internet er ikke noget, nogen forventer, du har en bred viden om.

Hvilket internet kan jeg få på min adresse?

Ikke alle udbydere kan forsyne dig med bredbånd / internet i dit område, og det er noget, du selv skal finde ud af, inden du kontakter dem. Som regel bør du kunne se det på udbyderens hjemmeside, men det er lige så nemt at søge på bredbånd i dit område i første omgang.

Det er også muligt at benytte Tjekditnet.dk, som er oprettet af Erhvervsstyrelsen. På den her side kan du ganske simpelt indtaste din adresse, hvorefter du får en liste med potentielle internetudbydere, som dækker dit område.

Der kan være mange grunde til, at en udbyder ikke dækker i dit område. Danmark har mange øer, og her kan det være svært at få bredbånd / internet ud, hvis der ikke er en afdeling på selve øen. Signaler har nemlig svært ved at rejse over vand og lange distancer, og ikke alle firmaer ser nok profit i de små provinser til at konkurrere med andre, der allerede udfylder behovet.

Større landmasser er nemmere at dække, og du vil derfor ikke have nogen problemer med at finde en udbyder i Jylland, på Fyn eller på Sjælland. Undersøg alligevel dine muligheder, før du beslutter dig!

Hvad er fiber bredbånd

Fiber bredbånd er bredbånd / internet, der med den mest moderne teknologi skaber en internetforbindelse, der både er driftssikker og hurtig som lynet. Det sker gennem et optisk fiber og lavet med et lyslederkabel. Det vil sige, at dit internetsignal bliver leveret via lys.

Det særlige ved fibernet er, at det kan transportere op til 1000 gange så meget data som et COAX-kabel, der ellers kendetegner bredbånd. Det er muligt, fordi fiber bruger et glaskabel, mens COAX-kabler er lavet af kobber.

De forskellige aspekter af fiber har sine fordele og ulemper. Den største fordel er selvfølgelig, at fiber er utrolig hurtigt og stabilt. Selv med stor belastning på dit netværk, vil fiber ikke løbe ind i de store problemer, og det vil fortsat køre hurtigt. Upload-tiden er også hurtigere end almindeligt bredbånd. Som privatperson får du ikke en bedre forbindelse end med fibernet og et LAN-kabel.

Men med dét kommer også en pris, og fibernet er dyrere end mange andre løsninger. De månedlige ydelser på abonnementet bliver højere, og derfor skal du gøre op med dig selv, om en hurtig hastighed er nok til at gøre op for prisforskellen.

Bredbånd via telefonstik

Ja, det er stadig muligt at få bredbånd / internet via telefonstik, selvom det ikke er udbredt længere. Når bredbånd er via telefonstikket, bliver det også kaldt DSL og ADSL, hvilket står for Digital Subscriber Line. Det er en relativ gammel form for teknologi, som kan omdanne dit gamle telefonkabel til digitalt bredbånd.

I dag har de fleste mobiltelefoner, og derfor er der flere hjem, hvor telefonstikket slet ikke bruges. Det kan overvejes, men teknologien er gammel, og du vil ikke kunne opnå de samme hastigheder som fiber bredbånd eller COAX.

Forbindelse gennem telefonstikket kan være en fordel for ældre mennesker eller i bygninger, der er blevet omdannet til små virksomheder. Det er en forholdsvis nem forbindelse, men i det lange løb er teknologien gammel og gradvist forældende.

Dit internet kan stadig sagtens køre gennem DSL, men det anbefales på det kraftigste at skifte. Hvis du vil lære mere om, hvordan du bærer dig ad, kan du læse hos avXperten, der har en introduktion til COAX-teknologi. Selvom nogle traditioner er værd at holde fast i, er det også vigtigt at følge med i den teknologiske udvikling og opgradere, når det kan betale sig.

Internet bredbånd

Hvis du har læst guidens andre afsnit, så ved du nu, at bredbånd og internet er det samme. De to følges ad, og i langt de fleste tilfælde er der ingen forskel.

Du kan opnå mere end bare internet gennem bredbånd, blandt andet adgang til streamingtjenester og TV-kanaler. Mange udbydere kombinerer desuden internet og mobilabonnementer, og det er derfor værd at se efter en pakkeløsning, når du skal skifte forbindelse eller vil spare nogle penge.

Ved at slå flere ting sammen, er det nemlig nemmere at holde styr på udgifter, og du kan ofte få et meget bedre tilbud. Bredbånd / internet kan opnås på mange forskellige måder, for eksempel gennem forskellige stik og kabler eller via en router (se tidligere afsnit).

Men internet kommer ikke nødvendigvis gennem bredbånd. Trådløst internet er hurtigt og nemt, og selvom det er gammel teknologi, er det også muligt at få forbindelse gennem telefonstikket i mange boliger.

Se de forskellige udbydere igennem og find ud af, om bredbånd, trådløst internet eller en tredje løsning er det bedste valg for dig. Find de forskellige udbydere i ovenstående afsnit, ”Internet udbydere på markedet”.

Internet og TV-udbydere

Internet og TV-udbydere er ofte én og samme, og uanset om du streamer eller ser flow-TV (altså TV, der ikke streames), er det værd at holde øje med de forskellige muligheder på markedet.

Hvis du for eksempel har et Smart TV, er det en god idé at finde et bredbånd, der er beregnet til at samarbejde med det. Du kan læse mere om, hvad vi anbefaler i sådan et tilfælde, på siden her, hvor du også kan få flere råd til, hvordan du bærer dig ad med at teste kvaliteten af din forbindelse.

Internet, TV og mobilabonnementer er tre ting, der læner sig meget op ad hinanden, og det er derfor meget normalt at have dem samlede i ét abonnement. Det er en fordel for både dig og udbyderen. Du sparer penge, mens udbyderen tjener mere, end hvis de kun solgte dig fx et mobilabonnement eller internetforbindelsen.

Der er mange udbydere på markedet, og i ovenstående afsnit, ”Internet udbydere på markedet”, kan du finde nogle af dem, der i hvert fald specialiserer sig i bredbånd / internet. Læs også gerne under ”Hvilket internet kan jeg få på min adresse” for at læse mere om, hvorfor ikke alle udbydere kan være behjælpelige i dit område.

Bredbånd eller fibernet

Bredbånd og fibernet er begge internetforbindelser, men de har nogle betragtelige forskelle. Dem kan du læse om her, så du forhåbentlig kan blive mere afklaret.

Bredbånd

Bredbånd forbindes typisk med et COAX-kabel. Det er ofte billigere, da det er mere udbredt og nemmere at have med at gøre. Mængden af data, du kan modtage gennem bredbånd, afhænger af båndbredden.

Bredbånd er ved at være forholdsvis almindeligt, og du vil finde det hos stort set alle internetudbydere. Der er som sådan ikke noget galt med bredbånd, men det er ikke så hurtigt som fiber.

Hvis du bor alene eller i en meget lille husholdning, og I ikke bruger nettet så ofte eller på samme tid i længere perioder, kan I spare mange penge ved at vælge bredbånd frem for fiber.

Fibernet

Fibernet er dyrere end bredbånd, dels fordi det stadig ikke er så udbredt, og dels fordi det er mere avanceret teknologi. Fiber bliver nemlig leveret med lyslederkabler – det vil sige, det transporteres som lys, og derfor kan de levere data mange gange hurtigere end bredbånd.

Dét giver en hurtigere og mere stabil forbindelse, fordi hastighederne er symmetriske, og er en særlig fordel for dig, der ofte er på nettet eller bor i en større husholdning.

Bredbånd eller mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en form for internetadgang, der opnås gennem en flytbar enhed, fx bærbar router eller trådløs USB-router. Mobilt bredbånd tilknyttes et sim-kort, som du kan indsætte i forskellige trådløse enheder, så længe de er kompatible med mobilt bredbånd. Dét gør det nemt at komme på nettet, uanset hvor du er.

Bredbånd og mobilt bredbånd er altså den samme ting, med den undtagelse at mobilt bredbånd kan tages med. Hos bredbånd går forbindelsen gennem kabler i jorden.

Med mobilt bredbånd kan du typisk ”kun” komme på 4G, og er forbindelsen i området dårligt, er 3G som regel tilgængeligt. Mobilt bredbånd er en fordel, hvis du rejser meget, fx i sommerhus, hvor du ikke vil betale for en fast forbindelse, eller i forbindelse med konferencer, hvor du gerne vil have din egen forbindelse.

Hvad du skal være klar over med mobilt bredbånd er, at du kan risikere at betale mere, end du regnede med. Du har nemlig kun en given mængde data til rådighed, så du skal tænke dig om en ekstra gang, før du bruger løs af internettet. Almindeligt bredbånd betales altid i en fast rate, så du ikke skal tænke over, hvor meget du streamer eller bruger internettet. Til gengæld kan det heller ikke flyttes.

Billigste internet

De forskellige udbydere regulerer ofte deres priser, og med forskellige tilbud og kampagner kan det være svært at sige, hvilken udbyder helt præcis er den bedste. Det vil være billigere for en person, der bor alene og sjældent bruger nettet, end for en familie på fem, der er online med både lektier og arbejde de fleste dage.

Det er også værd at huske på, at internet ikke altid er værd at spare på. Dårlige forbindelser kan være utrolig irriterende, og du kan komme til at betale i tid, du spilder.

Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad du sætter pris på, og hvad du har brug for. En forbindelse, der ikke dækker dine behov, er for dyr – uanset prisen.

Hvis du vil spare penge, bør du i stedet se for, hvor meget du får ud af det, du betaler. Hvis én udbyder tilbyder tre streamingtjenester, bredbånd af en god kvalitet og et mobilabonnement, mens en anden udbyder for samme pris tilbyder et mobilabonnement for to og bredbånd, må du finde ud af, hvad du bedst kan bruge.

Det er også værd at tage et øjeblik og overveje, om det er bredbånd, fiber, 4G, 5G, router eller trådløs forbindelse, du helst vil have.

Ja, der er mange ting at overveje, når du skal have en forbindelse, uanset om det er til erhverv eller hjemmet.

Internet til hjemmet

I ovenstående afsnit, ”Hvordan finder du det bedste internet?”, kan du læse om de ting, du skal overveje, når du skal finde en god forbindelse til hjemmet. For det er ikke altid helt så ligetil.

Hvis du bor for dig selv, er det forholdsvis nemt at finde en udbyder med et godt og billigt tilbud – men selv her er det nogle gange svært bare at få det, du har brug for. Internetudbydelse er en industri i sig selv, og derfor er der mange kringlede pakker og abonnementer, der er beregnede til at tjene penge.

Så det, du skal set på, er kort sagt:

  • Hvor mange skal kunne være på netværket på samme tid?
  • Kan det bedst betale sig at have mobilabonnement og bredbånd i samme pakke?
  • Får du ekstra ud af aftalen (for eksempel streamingtjenester)?
  • Hvor hurtigt er den lovede forbindelse?
  • Er der billigere alternativer, du lige så godt kan benytte dig af?

Hvis du bruger nettet meget og ofte skal down- eller uploade, eller hvis du er selvstændig og ofte arbejder hjemmefra, mens familien også er på nettet, kan det være, du skal overveje fiber. Det er én af de dyreste løsninger på markedet, men også den, der tilbyder den hurtigste og mest stabile forbindelse – også selvom der er mange på på én gang.

Internet til erhverv

Internettet er livsblodet for mange virksomheder, uanset hvad der arbejdes med. Det er her, regninger betales, varer bestilles, og folk kommunikeres med. I ovenstående afsnit, ”Hvordan finder du det bedste internet?”, kan du læse om de ting, du skal overveje, når du skal finde en god forbindelse til din virksomhed.

Én af de vigtigste ting, du skal overveje, er, hvorvidt der skal være netværk tilgængeligt til gæster. Det er særligt relevant for mere offentlige erhverv, fx spisesteder og lignende, og der er en grund til, at du skal vide, hvad du laver.

For ét enkelt åbent netværk er farligt. Det giver teknologisk kyndige individer mulighed for at komme ind i dit firmas database og hente personlige oplysninger og data om din virksomhed – det gør dig altså sårbar over for hackere.

Derfor skal du sørge for at sætte et gæstenetværk op, hvis du vil give folk den mulighed. Du skal kunne logge på ét, der er privat, så du kan arbejde med ro på. Et privat netværk er ikke en garanti for en sikker forbindelse, men det er en meget bedre mulighed end alternativet.

Du skal også være opmærksom på, hvor mange medarbejdere har behov for en god forbindelse, når du vælger. Store firmaer kan gøre gavn af mere end én forbindelse, evt. fiber.

Hvad koster internet om måneden

Internet kan have mange forskellige priser, men det er meget normalt, at en ordentlig forbindelse på 1000 Mbit/s ligger på 200,- kroner. Nogle gange kan du få særlige tilbud gennem kampagner eller familieabonnementer, og det kan også være, en mulighed viser sig at være billigere, fordi den indeholder mere.

Dårligt internet til billige penge vil nemlig stadig være for dyrt, mens en dyr forbindelse, der til gengæld også indeholder mobilabonnementer og TV-pakker, i det store billede er mere værd. Du betaler ikke altid kun for internetforbindelsen.

Samtidig er nogle valg dyrere end andre. Fiber er den dyreste mulighed på markedet, men også den hurtigste og mest stabile. Hvis du derfor ofte er på nettet og bor i en husholdning, der følger samme mønster, vil den store belastning sænke farten på en dårlig forbindelse, mens fiber vil skære lige igennem.

Det er ikke kun det enkelte tal, der skal tages i betragtning, men også det, det står for og indeholder. Det er svært at overleve i det 21. århundrede uden internet, og nogle ting er nu engang værd at investere i. Spar penge, hvor det kan betale sig, og brug dem, hvor de gør godt, så du kan leve en problemfri hverdag uden afbrydelser, forsinkelser eller irritationer.

Internetforbindelse

Måske undrer du dig over, hvad en internetforbindelse overhovedet er.

Internettet er et netværk af computere, som er komplet sammen. Det er en forbindelse, der kan komme ud til dig på mange forskellige måder, og som lader dig forbinde til hele verden. De forskellige metoder smitter også af på prisen og hastigheden af din forbindelse, som kategoriseres som enten 3G, 4G eller 5G.

Internet er forskellige signaler, som sender data frem og tilbage. Med en hurtig forbindelse kan du downloade og uploade billeder, videoer, dokumenter og mere, og du kan være på med hele familien eller husholdningen på samme tid.

Det er også internettet, der giver dig mulighed for at streame film og TV-serier gennem streamingtjenester og forskellige platforme, for eksempel YouTube. Der er internet på de fleste mobiler og på alle tablets.

Internet koster penge hver måned, og du får det gennem et abonnement, der til enhver tid kan opsiges. Det gør det nemt for dig at samle det hele ét sted, for de fleste udbydere kombinerer deres forskellige ydelser, så du kan betale én gang og både få internet, mobilabonnement og mere.

Internet har forskellige navne, og de differentierer alle en smule i praksis. Resultatet er dog det samme, hvad end det er WiFi, Fiber, bredbånd eller et mere teknisk eller avanceret navn. Som regel vil udbyder kunne komme op sætte forbindelsen op for dig, så du ikke skal bekymre dig om den praktiske del.

Mulige problemer med dit bredbånd / internet – og løsninger

Det er muligt at opleve problemer med din internetforbindelse, næsten uanset hvor god den er. Langsom internetforbindelse kan være utrolig frustrerende, så her er nogle af de mest almindelige problemer med eventuelle løsninger.

  • Routeren er blokeret – Routeren skal stå frit fremme, så signalet kan trænge igennem. Den må ikke stå i et skab eller være dækket.
  • Bygningens materiale – Hvis væggene i din bolig er af beton, kan det være sværere for forbindelsen at trænge igennem. Hav i så fald mere end ét hotspot for internettet og dæk flere små områder.
  • Din bolig er for stor – Internetforbindelsen dækker et bestemt område, og nogle boliger kræver mere end ét hotspot.
  • Udefrakommende problemer – Højspændingsledninger, højhuse, betonbygninger og øde beliggenhed er alle ting, der kan sænke din forbindelse. Kontakt i så fald din udbyder og hør, hvad de kan gøre ved problemet, eller find en ny, der er mere lokal til dit område.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om bredbånd / internet.

Hvilket internet kan jeg få?

Du kan teste hastigheden på dit internet med en hastighedstest, som nemt kan aflæses. Det viser dig, om der er nogle problemer i din forbindelse, så du kan kontakte din udbyder og få løst problemet. Oplever du langsom forbindelse, selvom hastighedstesten siger, der ikke er noget problem, bør du se, om noget andet kan forstyrre signalet i eller omkring din bolig.

Hvor hurtigt internet har jeg brug for?

De fleste udbydere af bredbånd / internet forsyner dig med mere end rigeligt, men ifølge Forbrugerrådet Tænk bør du have en forbindelse på mindst 100 Mbit/s, hvis du har en familie, hvor flere er aktive på én gang. Se afsnittet ”Bredbånd Hastighed” for at lære mere.

Hvad er hurtigt internet?

Hurtigt internet lader dig søge og surfe på nettet uden forsinkelser. Du vil kunne downloade og uploade forskellige ting, streame løs på dine yndlingstjenester og -platforme, og du vil ikke opleve lang ventetid. Problemer med internettet kan skyldes en række forskellige ting, bl.a. dit område og placeringen af den eventuelle router.

Hvordan får jeg internet?

Du får internet gennem et abonnement med en udbyder, som du kan se en liste over i afsnittet ”Internet og TV-udbydere” ovenfor. Du kan ofte få en aftale, der kombinerer flere forskellige ting, bl.a. mobilabonnementer og TV eller streaming.

Hvad er godt internet?

Godt internet er en forbindelse uden forsinkelser, som lader dig bruge nettet uden irritationer eller lang ventetid. Godt internet har også en grænse, og ikke alle forbindelser er fx beregnede til at have flere brugere på én gang.